Created by
Kristine

PTA studieassistent

Hos Fiberline

Kristine får nye projekter til at lykkes hos Fiberline Composites

Fiberline Composites leverer produkter til vindmølleindustrien og til byggeriet. Her arbejder Kristine Wilhelm Lund lige nu som studieassistent med at styre store projekter fra start til slut. Når hun er færdig med studiet, er planen, at hun fortsætter i virksomheden.

Navn: Kristine Wilhelm Lund

Alder: 24 år

Uddannelse: Diplomingeniør i global management and manufacturing fra SDU i Odense

Arbejdsplads: Fiberline Composites A/S i Middelfart

Titel: Studieassistent i  produktionsteknisk afdeling

Hvad laver du i dit job?

Jeg sidder i det, der hedder produktionsteknisk afdeling, og har ansvaret for styre forskellige projekter fra start til slut. Den kan fx være, hvis vi skal have en ny linje sat op, hvis vil implementere nye måder at behandle varer på eller implementere ny teknik. Så laver jeg beregninger på det og udarbejder budgetter og tilbagebetalingsperioder. Jeg taler med leverandører og får tilbud. Og så er jeg selvfølgelig med til at få det til at lykkes i praksis og følger udviklingen for at sikre, at det går, som vi håber.

Mange tror måske, at en ingeniør er sådan en, der sidder alene og laver udregninger og den slags, men det er slet ikke mit job. Selvfølgelig skal jeg kunne finde ud af fx at beregne en tilbagebetalingstid på en ny robot, men det handler lige så meget om at kunne finde ud af at tale med mennesker, forhandle og den slags.

 

Hvordan er det at arbejde i en plastvirksomhed som Fiberline Composites?

Jeg er rigtig stolt af min arbejdsplads. Det er også derfor, jeg har valgt at forsætte her, når jeg har afleveret mit speciale. Det er virkelig en virksomhed i vækst, hvor vi hele tiden ansætter nye folk og får nye kunder. Det giver en masse udfordringer, men også en masse spændende opgaver

Jeg sætter pris på, at det stadig er en lidt mindre virksomhed med et ret afslappet hierarki og kort vej til toppen – også selvom jeg stadig kun er studerende. Hvis jeg har en god idé, så kan bare gå til ledelsen, og hvis den gode idé holder vand, så er der en stor chance for, ledelsen siger ja, og idéen bliver til virkelighed. Det motiverer mig rigtig meget.

Og så er jeg simpelthen så fascineret af de produkter, vi laver, og de produktionsprocesser, vi bruger. Jeg har ikke set noget lignende på andre virksomheder.

 

Hvad håber du, at du laver om 10 år?

Man ved jo aldrig, hvor man ender, og jeg er bestemt glad for at være, hvor jeg er nu. Måske kunne jeg godt tænke mig at blive selvstændig på et tidspunkt, men ikke endnu. Det kunne også være en lederstilling indenfor supply chain-området. Jeg har dog ikke umiddelbart planer om at læse videre. Jeg får mere ud af at være i et job lige nu.

Alex Kvalitetsansvarlig

Alex kan godt lide at finde nye ideer ved at nørde helt ned i tallene og derefter tage sin idé og overføre den til praksis. Det er han god til, for Alex’ løsninger kan spare hans virksomhed for mange millioner kroner.

Læs mere om Alex >
Læs mere om Alex
Joachim Produktudvikler

Som produktudvikler hos LEGO Koncernen er Joachim med til at skabe legetøj, som alle kender og sætter pris på. Det er så mange muligheder med plast, siger han.

Læs mere om Joachim >
Læs mere om Joachim
Josephine Kvalitetsingeniør

Det er sjældent to dage er ens, når Josephine arbejder med at lave løbende forbedringer i produktionen hos Grundfos.

Læs mere om Josephine >
Læs mere om Josephine
Julia Senior planning analyst

Julia Pauli arbejder som ingeniør hos LEGO. Det gør hende glad og stolt, at børn og voksne over hele kloden leger med det produkt, som hun er med til at lave.

Læs mere om Julia >
Læs mere om Julia
Kristine PTA studieassistent

Fiberline Composites leverer produkter vindmølleindustrien og til byggeriet. Her arbejder Kristine Wilhelm Lund som ingeniør med at styre store projekter fra start til slut.

Læs mere om Kristine >
Læs mere om Kristine
Søren Sales & Development Representative

Søren hjælper i sit job de danske virksomheder, der fremstiller produkter i plast med at finde frem til den rigtige plasttype. Det kræver både kommerciel og teknisk forståelse.

Læs mere om Søren >
Læs mere om Søren