Plastic Engineering Day 2024 - messe og konference for studerende og plastvirksomheder
Plastic Engineering Day 2024 afholdes på AU - Aarhus Universitet - d. 31. oktober 2024 i Nygaard Bygningen, Lokale: : Lokale 5335-002 + 5335-006.
Se præsentationer fra dagen:
Henrik Truelsen – Dansk Algeplast
Chris Thurlbourne – Arkitektskolen Aarhus
Plastic Engineering Day er en årlig konference og karrieremesse arrangeret af Plastindustrien.
Dyk ned i indsigtsfulde præsentationer, der kaster lys over det nyeste inden for plastmaterialer, innovative teknikker, bæredygtige løsninger og de enorme muligheder inden for plastindustrien. Lær af branchens ledere og få en dybere forståelse af udviklingen indenfor plastens verden.
Vores mini-messe med udstilling af forskellige plastprodukter og materialer sætter den perfekte ramme for at komme i kontakt med en række spændende virksomheder. Du får som studerende mulighed for at deltage i meningsfulde diskussioner, udforske potentielle karrieremuligheder, og gøre dig bekendt med plastens mange forskellige materialer.
For dem, der har en passion for teknik og er nysgerrige på plastsektoren, tilbyder Plastic Engineering Day en unik blanding af viden og netværk. Vi håber at I har lyst til at deltage, og blive klogere på de mange muligheder plastbranchen tilbyder.
Program
10.00-12.00 Plastmessen er åben
Brancheførende virksomheder vil fremvise materialer og temaer, der er skræddersyet til studerende og partnere fra plastområdet.
Plastmessen er åben hele dagen.
12.00-12.30 Frokost: Gratis sandwich til de tilmeldte deltagere.
12.30-13.30 Præsentationer:
Velkommen v. Rasmus Grusgaard, Seniorkonsulent i Plastindustrien.
Algebaseret plastproduktion: Nye muligheder i plastindustrien v. Henrik Truelsen, Founder af Dansk Algeplast.
Oplægget undersøger, hvordan alger kan bruges som en bæredygtig ressource i plastproduktion ved at udnytte havets kvadratmeter. Dansk Algeplast har udviklet og tilpasset produktionen i samarbejde med Den Jyske Håndværkerskole og AMU Syd, og hos Primo Plast optimerer de nu processerne for effektiv skalering. Oplægget vil dele praktiske erfaringer og diskutere integrationen af algebaseret plast i eksisterende produktionslinjer.
Erstat metal med plast v. Edwin Groothuis, Country Manager hos Erteco.
Metalerstatning genererer flere fordele, blandt andet lavere totalomkostninger, flere funktioner mm. Det er ikke en nem opgave og altid et samarbejde mellem alle involverede eksperter og brug af software. Vi viser processen og nogle eksempler.
The Age of Plastic v. Chris Thurlbourne, Associate Professor hos Arkitektskolen Aarhus.
At the Aarhus School of Architecture, my research delves into the potential of “perpetual materials,” specifically discarded plastics, to reshape our living environments. Rather than viewing these materials as waste, I propose we reimagine them as essential components of “forever architecture.”
How can architects leverage these overlooked resources to challenge our biases and recontextualize what we deem undesirable? Instead of seeking quick fixes for our wasteful habits, let’s confront our permanent wastelands and transform them into opportunities. By embracing the materials of our excess, we can redefine growth and innovation in our cluttered built environment.
13.30-14.00 Pause – kaffe og kage til de tilmeldte deltagere.
14.00-15.00 Præsentationer:
Transitioning towards a more circular future in food packaging v. Lærke Bloch Lundahl Jensen, Group Project Manager hos Faerch Group.
I en tid, hvor bæredygtige løsninger er afgørende, er Faerch førende i transformationen af plastaffald til værdifuld fødevareemballage gennem cirkulær genanvendelse. I denne præsentation vil Lærke Bloch Lundahl Jensen, Group Project Manager hos Faerch, dele virksomhedens vision for en fremtid, hvor fødevareemballage kan genanvendes uendeligt. Hun vil fremhæve Faerchs innovative PET-genanvendelsesproces, der viser, hvordan husholdningsaffald omdannes til ny fødevareemballage uden at gå på kompromis med kvalitet eller sikkerhed. Med en imponerende årlig genanvendelseskapacitet på 60.000 tons PET er Faerch med til at lede fødevareemballageindustrien mod en fuldstændig cirkulær fremtid.
Plastic Recycling via Hyperspectral Imaging v. Martin Lahn Henriksen, Associate Professor hos Aarhus Universitet.
Hyperspektral billeddannelse er en ny teknologi, der anvendes på tværs af industrier som fødevarer, genanvendelse, landbrug og kulturarv. Denne præsentation vil fokusere på teknologiens anvendelse i plastgenanvendelse og demonstrere, hvordan hyperspektral billeddannelse kombineret med “machine learning” kan forbedre genanvendelsesraterne og sortere farlige forureninger. Derudover udvikler forskere ved Aarhus Universitet, i samarbejde med partnere, næste generation af hyperspektrale kameraer for at opnå højere opløsning og et udvidet spektrometrisk område for dybere kemiske indsigter.
Sådan deltager du i konkurrencen: Plastic Design Student Awards v. Rasmus Grusgaard, Seniorkonsulent i Plastindustrien.
Tak for i dag v. Rasmus Grusgaard, Seniorkonsulent i Plastindustrien.
Tilmeld dig her
Tilmeldingen er lukket.