Primo Danmark A/S

Primo Danmark A/S er landets førende producent af ekstruderede plastprofiler til mange forskelligartede brancher. Fra energisektoren til byggeri og vinduesindustrien. Vores kerneteknologi er ekstrudering af profiler. Vi arbejder med mere end 20 forskellige plasttyper, og koncernen har egne værktøjsafdelinger og egen kompounderingsfabrik, hvor vi fremstiller unikke PVC-recepter til den specifikke ordre.

Vi indgår i Inter Primo-gruppen, der har hovedsæde i København og kunder i Europa, USA og Asien. Produktionen finder sted på 13 fabrikker i 8 lande, og koncernen beskæftiger over 700 medarbejdere.

Vores kerneteknologi er ekstrudering af profiler; vi arbejder med mere end 20 forskellige plasttyper, og koncernen har egne værktøjsafdelinger og egen kompounderingsfabrik, hvor vi fremstiller unikke PVC-recepter til den specifikke ordre.

Med over 60 linjer og 160 medarbejdere er Primo Danmark A/S landets største producent af kundetilpassede, ekstruderede plastprofiler: Vi leverer hårde og bløde plastprofiler til vidt forskellige forretningsområder såsom energi, offshore, vinduer og døre, transport, køl og frys, belysning, byggeri, medico, møbelfabrikation og mange andre brancher og erhverv.

Vi har gennem årene opbygget stor ekspertise inden for udvikling af kundetilpassede løsninger. Dertil kommer et bredt sortiment af egenudviklede produkter.

Med plastens unikke egenskaber såsom lang holdbarhed, minimal vedligehold, slagstyrke, formstabilitet, vejrbestandighed og isoleringsevne er bæredygtighed oftest et centralt element, når vi udvikler et nyt produkt. Et godt eksempel er profiler til byggesektoren og vinduesindustrien, hvor vi i samarbejde med landets førende producenter af bl.a. vinduessystemer udvikler profiler, der er med til at bringe deres produkt helt i top, når det gælder energioptimering og bæredygtighed. Primo er desuden medstifter af den landsdækkende frivillige genanvendelsesordning WUPPI, der ved at indsamle og recycle kasseret PVC fremmer cirkulær økonomi.

Vores ingeniører arbejder med mange forskelligartede opgaver. Det kan være produktudvikling, procesoptimering, design og innovation, analyse og implementering af nye materialer, udvikling og indkøring af nye teknologier, kvalitetssikring – for blot at nævne nogle af de områder, hvor en ingeniørmæssig baggrund kan være relevant.

Vi er en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere, der vil engagere sig i plastens forunderlige verden og i vores kunders behov – og for ildsjæle, der tør tage ansvar og har lyst til at arbejde i et internationalt miljø, hvor engelsk er koncernsprog. Du vil opleve at være en tæt og fortrolig sparringspartner for kunden, der forlader sig på din ekspertise til at bidrage til kreative løsninger.

Vi er en no-nonsense arbejdsplads med en flad organisation og en uhøjtidelig atmosfære. Det betyder, at der er rig mulighed for at få indflydelse og præge både virksomhedens og sin egen professionelle udvikling.

Primo blev grundlagt i 1959. Vi er en velkonsolideret familieejet koncern, der siden starten i det vestjyske har udviklet os til at blive førende leverandør til en række specialiserede forretningsområder, hvor kunderne tæller markedsledende, internationale virksomheder.

Læs mere på www.primo.dk.

Kontakt:

Supply Chain Manager

Taj Bernth

+45 40450522

dktbe@primo.com

 

Corporate  Supply Chain Manager

Allan Larsen

+45 20328627

all@primo.com