Vinderne af Project Plastic 2024, Jón Hinrik Höskuldsson og Kirstine Nørgaard Sejersen fra Furniture Design ved Det Kongelige Akademi, præsenterer deres biobaserede plaststol.

Plastic Design Student Awards

Vi inviterer studerende, der arbejder med plast som en del af projekter inden for arkitektur og design, til at deltage. Indsend et projekt og få muligheden for at vinde en præmie på 20.000 kr.

Plastindustrien inviterer studerende, der arbejder med plast som en del af projekter inden for arkitektur, byggeri og design, til at deltage i Plastic Design Student Awards 2025.

Alle design- og arkitekturprojekter, der involverer plast, er velkomne!

Du kan indsende en opgave eller et projekt, som du allerede har gennemført i løbet af dine studier.

Projektet skal demonstrere en innovativ brug af plastmaterialer inden for arkitektur og/eller design og være realistisk og anvendeligt i praksis. Vinderne udvælges af et uafhængigt dommerpanel.

Deadline: Mere info følger senere.

 

Om konkurrencen

 

HVEM KAN ANSØGE Grupper og enkeltpersoner kan deltage med projekter relateret til plast i design, objekter, konstruktion eller arkitektur. Du kan ansøge på enten dansk eller engelsk.
HVORDAN ANSØGER MAN Når du indsender dit projekt, skal du inkludere:

  • Projektets beskrivelse / summary (max. 1000 ord)

  • en visuel præsentation med fotos / mockups

  • navn, kontaktinfo, universitet og studieretning


+ eventuelt andet som du finder relevant

Send alt det ovenstående via. email: rg@plast.dk. Benævn mailen som "Student Awards".
PRÆMIEN Et dommerpanel vil udvælge et eller flere vinderprojekter, som vil blive belønnet med 20.000 kr.
ANSØGNINGSKRITERIER Kriterier:

  1. Projektet skal demonstrere innovativ brug af plastmaterialer som svar på en eller flere af de 10 innovationsudfordringer, der er identificeret i projektet Planetary Plastic Pavilion. Se nedenfor.

  2. Projektet skal være realistisk og operationelt i praksis.

  3. Projektet skal handle om, hvordan det gør en forskel for verden og for hvem.

  4. I betragtning af studieniveauet skal de vindende projekter holde en akademisk standard og udfordre synet på brugen af plast inden for arkitektur, design og konstruktion.

DOMMERPANELET Projekterne vil blive vurderet af relevante interessenter i branchen.
DEADLINE Mere info følger senere.

Award show

Ligesom de forrige år vil de bedste projekter blive fejret ved en prisuddeling. Vinderne blev i år fejret ved en reception og prisoverrækkelse i Designmuseum Danmarks museumshave under 3daysofdesign.